Tilmeld dig
15. sep
2025

Fagligt løft i biologi

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
15. sep 2025
Tilmeldingsfrist
1. jun 2025
Hvor
1799 København V, Campus Carlsberg
Pris
10.700 kr. + moms
Ønsker du at blive fagligt inspireret gennem arbejde med nogle af tidens store udfordringer som f.eks. sundhed, bioteknologi, fødevareproduktion og biodiversitet?

Om kurset

Hvis ja, så er dette kursus i biologi for dig. Du får masser af viden og inspiration, som du kan bruge direkte i din undervisning.
Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt udbytte

Når du underviser i biologi, kan du tilbyde eleverne det bedste fra to verdener – den autentiske undervisning i de naturlige miljøer og den mere strukturerede undervisning i faglokaler. På den måde giver du eleverne en bred vifte af oplevelser med læring i et fag, der er i konstant udvikling og bevægelse, og hvor nye opdagelser og forskning afløser hinanden og påvirker vores forståelse af liv og natur.

Læring i biologi er forbundet med deltagelse og undersøgelse på flere forskellige niveauer, og du får på dette kursus viden om og praktisk erfaring med undervisning, som kan styrke dine elevers undersøgelseskompetencer inden for aktuelle biologifaglige områder. Fokus på varierede arbejdsformer, elevdeltagelse og motivation vil være et gennemgående element.

Du vil i det hele taget styrke dine faglige og fagdidaktiske kompetencer i biologifaget og få praktisk erfaring. Du vil også blive klædt på til at kunne tilrette din biologiundervisning i en mere undersøgelsesbaseret retning.

Indhold

På kurset, der strækker sig over fem dage, får du blandt andet viden om:

  • Problem- og undersøgelsesbaseret biologiundervisning i praksis
  • Virkelighedsnær biologiundervisning med udgangspunkt i autentiske situationer og naturfaglige undersøgelser – både i laboratoriet og i naturen
  • Biologifaglige emner som er relevante for skolepraksis
  • Motivation og elevinddragelse i biologiundervisning gennem forskellige aktiviteter.

Hvem deltager?

Kurset henvender sig til dig, som underviser – eller skal til at undervise – i biologi i grundskolen og gerne vil have ny viden og inspiration til en undervisning, der samler og motiverer eleverne.

Om undervisningen

Kurset vil være en vekselvirkning mellem oplæg og konkrete undervisningsaktiviteter i teorilokalet, laboratoriet og i naturen

Tilmelding

Optagelse

Optagelse sker efter først-til-mølle-princippet.

Efter tilmeldingsfristens udløb tager vi stilling til, hvilke kurser og temadage vi kan gennemføre, og hvilke vi må aflyse.

Hvis kurset stadig fremgår af kp.dk med en ”Ansøg-knap” efter tilmeldingsfristen, er der stadig ledige pladser, og du er velkommen til at tilmelde dig. Hvis der er venteliste, fremgår det af kurset.

Alle meddelelser vedrørende optagelse og aflysning sendes som Digital Post.

Afmelding/fravær

  • Hvis du framelder dig inden tilmeldingsfristen, kan du få refunderet din deltagerbetaling for det pågældende kursus
  • Hvis du framelder dig efter tilmeldingsfristen, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus
  • Hvis du tilmelder dig efter tilmeldingsfristens udløb, hæfter du for hele deltagerbetalingen for det pågældende kursus, hvis du framelder dig
  • Hvis du bliver forhindret eller syg inden kursusstart, har din arbejdsplads mulighed for at sende en anden medarbejder

Alle afmeldinger og ombytninger skal sendes skriftligt til vores kursusafdeling:

Pris og betaling

Prisen fremgår af hvert enkelt kursusopslag.

Alle kursuspriser er angivet med og uden moms. På kurser udbudt under åben uddannelse tillægges der ikke moms på fakturaen. Det fremgår af prisen på det enkelte kursusopslag, om der tillægges moms, markeret med.

Når du er blevet optaget på et kursus, sender vi en elektronisk faktura til betaleren, der skal betales i henhold til den betalingsdato, som står på fakturaen. Når betalingen er registreret, har du ret til at deltage i undervisningen.

Kursusbevis

Der udstedes et kursusbevis efter afslutning af kurser på minimum 12 timer. For at modtage et bevis må du som kursist maksimalt have haft 20 % fravær på kurset. Kursusbeviser sendes som Digital Post.

Der udstedes ikke bevis for en temadag.

Pris

10.700 kr.

Prisen på kurset er 11.813 kr. inkl moms. Pga. momsregler opkræves dette beløb som deltagerbetaling: 10.700 kr. (u/moms) og forplejning: 1.113 (inkl. moms)

Opdateret den 2025-05-07 10:35:39
15. sep 2025
1799 København V, Campus Carlsberg
25. feb 2026
1799 København V, Campus Carlsberg

Se også