Kursusnummer
CFU-K25089-dlf
Som matematiklærer i udskolingen kan det være udfordrende at engagere eleverne, da deres motivation ofte falder gennem skoleforløbet. En undersøgende matematikundervisning kan øge motivationen og skabe bedre rammer for læring og forståelse ved at give eleverne oplevelser af mestring og succes. Eleverne udforsker og problemløser, hvilket giver dem en central rolle i læreprocessen. Det kan udfordre klasserummet og stiller krav til læreren om at kunne tilpasse opgavetyper, håndtere dialog med elever og opsamle løbende på faglige pointer.
På kurset arbejder vi med vigtige elementer inden for undersøgende matematikundervisning, som kan styrke elevernes matematiske tænkning og samarbejde.
Du kommer til at arbejde med:
Du vil gennemføre aktiviteter, der kobler teori og praksis, og vi lægger vægt på, at du kan tilpasse og anvende redskaber og metoder direkte i din undervisning. Kurset veksler mellem teoretiske oplæg og hands-on opgaver, hvor der er plads til fælles refleksion og dialog.
Formålet med kurset er at give dig viden og redskaber, du kan tage direkte med hjem og bruge i din egen undervisning. Du vil få inspiration og eksempler, du kan tilpasse til din klasse, så du kan komme i gang med det samme.
Mellem de to kursusdage vil der være mulighed for at afprøve de redskaber og metoder, du arbejder med i din egen undervisning. Dette sikrer, at du kan få praktisk erfaring og reflektere over, hvordan indholdet kan anvendes i din klasse.
Du bedes medbringe din pc samt de læremidler, du anvender i din undervisning.
Mål
På kurset får du konkrete redskaber og metoder, der gør dig i stand til at:
* Identificere og anvende opgaver, der understøtter en undersøgende matematikundervisning.
* Redidaktisere opgaver fra fx lærebøger til opgaver, der kan bruges i undersøgende matematikundervisning.
* Strukturere undervisningen i faser: iscenesættelse, aktivitet og fællesgørelse.
* Skabe rammer for matematiske samtaler, så elevernes forklaringer, begrundelser og ræsonnementer kommer i fokus.
* Forbinde elevernes egne løsninger med den formelle matematik i den afsluttende fællesgørelse.
Efter kurset vil du være bedre rustet til at skabe en undersøgende matematikundervisning, der fremmer elevernes engagement, tænkning og samarbejde. Med de redskaber og metoder, vi arbejder med på kurset, vil du få inspiration og konkrete værktøjer til at udvikle en varieret og differentieret undervisning, hvor eleverne problemløser i fællesskab og styrker deres matematiske forståelse gennem dialog og refleksion.
Underviser
Jonas Juul Hansen