Tilmeld dig
1. sep
2026

Sproglige vanskeligheder

Københavns Professionshøjskole

Hvornår
1. sep 2026
Tilmeldingsfrist
15. maj 2026
Hvor
2200 København N , Tagensvej KP
Pris
14.000 kr.

Om modulet

Fokus er på børn (0-18 år) med (udviklingsmæssige) sprogforstyrrelser, der har svært ved at tilegne sig sprog og/eller producere sprog. Du vil få indblik i lingvistiske begreber og børns sprogtilegnelse med fokus på at identificere sprogforstyrrelser og med hvilke konsekvenser for den enkelte.

Du vil desuden få viden om forskellige udrednings- og interventionsmetoder.

Hvis du vil arbejde som logopæd anbefales det at tage dette modul.

Det får du ud af modulet

Når du har gennemført modulet, er det målet, at du:

  • har viden om lingvistik, sprogtilegnelse, sproglig og kommunikativ udvikling.
  • har viden om sproglige vanskeligheder (jf. ICD-11) herunder; årsagssammenhænge, fremtrædelsesformer, prognose, klassifikation og differentialdiagnoser.
  • kan systematisk indhente viden om sproglige vanskeligheder via relevante undersøgelsesmetoder (fx anamnese, observation og testning).
  • kan beskrive, analysere og vurdere sproglige vanskeligheder, særligt i relation til DLD (Developmental Language Disorder).
  • kan iværksætte, fagligt begrunde og reflektere over relevante logopædiske indsatser.
  • kan indgå i samarbejde om en målrettet og specialiseret indsats, der rummer overvejelser i for-hold til den enkelte, den enkeltes netværk samt relevante samarbejdspartnere.

Hvem deltager?

PD-studerende i logopædi, lærere og pædagoger.

Undervisningsform

På dette modul foregår undervisningen som blended learning. Dvs., at undervisningen foregår som en kombination af fremmøde på Tagensvej 18 og e-lærings aktiviteter.

E-lærings aktiviteterne kan f.eks. være online undervisning (synkron e-læring) eller arbejde med opgaver ud fra tekst, video eller lydklip på tidspunkter, som den studerende selv tilrettelægger (asynkron e-læring).

Der tilstræbes en ligelig fordeling mellem undervisning med fysisk fremmøde og e-læringsaktiviteter med forbehold for tilpasninger til det enkelte hold.

Opdateret den 2026-03-06 09:23:16
Job fra lærerjob.dk