Tilmeld dig
11. jan
2027

Fagligt løft i matematik - elever i matematikvanskeligheder

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her
ℹ️ Bemærk: Tilsagn om støtte er ikke det samme som en tilmelding. Husk at tilmelde dig kurset inde hos udbyderen

VIA University College

Hvornår
11. jan 2027
Tilmeldingsfrist
15. nov 2026
Hvor
8200 Aarhus N, VIA Aarhus
Pris
11.000 kr. + moms
Er du matematiklærer – og vil du gerne blive bedre til at støtte elever, der har det svært i matematik? Vil du styrke dine faglige og didaktiske kompetencer, så du kan tilrettelægge undervisning, der tager højde for elevernes forskellige behov? Med afsæt i den nyeste viden om matematikdidaktik får du inspiration til at skabe en undervisning, der er mere differentieret og hjælper elever i matematikvanskeligheder.

Udbytte for dig og din arbejdsplads

​For nogle elever bliver matematikken en stor udfordring af forskellige årsager. Vi kigger ind i de mulige årsager, og hvordan vi på bedste vis kan få alle elever til igen at lære sig noget i matematikundervisningen.

Målet med kurset er, at deltagerne får større indblik i de komplekse problemstillinger, der er vedrørende elevers vanskeligheder i matematik, og dermed opnår større mulighed for at tilrettelægge undervisningen.

Når du har gennemført kurset:

  • ​kan du bruge og få øje på relevante pædagogiske indsatser i relation til elevers vanskeligheder i matematik.
  • kan du kortlægge elevens holdning, forudsætninger og motivation til faget matematik.
  • har du stiftet bekendtskab med forskellige undervisningstiltag for elever med særlige behov.
  • kan du planlægge differentieret undervisning og forholde dig til behov for støttemuligheder og hjælpemidler.
Opdateret den 2026-01-28 17:17:18
Job fra lærerjob.dk