Tilmeld dig
11. jan
2027

Fagligt løft i natur/teknologi

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her
ℹ️ Bemærk: Tilsagn om støtte er ikke det samme som en tilmelding. Husk at tilmelde dig kurset inde hos udbyderen

Professionshøjskolen Absalon

Hvornår
11. jan 2027
Tilmeldingsfrist
30. nov 2026
Hvor
4000 Roskilde, Campus Roskilde
Kontakt
Henriette Mortensen
hmo@pha.dk
+4572481252
Pris
10.669 kr. + moms
Bring natur/teknologi til live for dine elever! Kurset giver dig værktøjer til at skabe en undersøgelsesbaseret undervisning, der engagerer og udfordrer dine elever. Vi giver dig konkrete metoder til også at arbejde med progression og evaluering i undervisningen.

Fagligt udbytte

På kurset får du hands-on erfaring med at planlægge undervisning, hvor eleverne undersøger, eksperimenterer og reflekterer over naturens fænomener. Du lærer, hvordan du kan vække elevernes nysgerrighed og støtte dem i at udvikle deres forståelse af naturen og teknologiens rolle i deres hverdag. 

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold

På kurset, der strækker sig over fem dage, får du viden om: 

  • Økologi i naturen – planter, dyr, fødekæder, kulstofkredsløb.
  • Landskab og vandløb – vandets kredsløb, nitrogenkredsløb, vandløbskvalitet.
  • Human fysiologi - kost og sundhed.
  • El fra først til sidst – fra enkelt kredsløb til naturfagsmaraton. 
  • Teknologi i N/T – blokprogrammering og løsning af konkrete opgaver med fx mikrobits og LEGO Mindstorms.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der underviser - eller skal til at undervise - i natur/teknologi i grundskolen. 

Undervisning

I undervisningen veksler vi mellem oplæg, diskussioner samt øvelser og undersøgelser i naturen og laboratoriet.​

Opdateret den 2026-05-06 09:55:01
Job fra lærerjob.dk