Tilmeld dig
1. feb
2027

Fagligt løft i engelsk

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her
ℹ️ Bemærk: Tilsagn om støtte er ikke det samme som en tilmelding. Husk at tilmelde dig kurset inde hos udbyderen

Professionshøjskolen Absalon

Hvornår
1. feb 2027
Tilmeldingsfrist
5. jan 2027
Hvor
4760 Vordingborg, Campus Vordingborg
Kontakt
Henriette Mortensen
hmo@pha.dk
+4572481252
Pris
10.669 kr. + moms
Få ny inspiration til din engelskundervisning og tid til at fordybe dig fagligt sammen med kolleger, der brænder for faget. Dette kursus opdaterer dig på den nyeste udvikling inden for faget og giver dig konkrete didaktiske greb, som du kan implementere i din undervisning med det samme.

Fagligt udbytte 

På dette kursus får du ny inspiration til at arbejde med kontekstualiseret grammatik og ordforrådstilegnelse i en task-baseret ramme. Du kommer til at arbejde med konkrete undervisningsaktiviteter, der tager afsæt i et dynamisk kultursyn og et kommunikativt, funktionelt sprogsyn – alt sammen med henblik på at styrke dine elevers aktive deltagelse og sprogfærdigheder. Nærmere kursusindhold vil blive bestemt i samråd med kursisterne.

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold 

Kurset strækker sig over fem inspirerende dage, hvor vi dykker praksisnært og øvelsesbaseret ned i temaer som: 

  • Engelsk som sprogligt og kulturelt dynamisk fællesskab
  • Sproglæringsstrategier i praksis
  • Aktiviteter baseret på et funktionelt sprogsyn
  • Engagerende og effektive metoder til ordforrådstilegnelse og grammatik

Målgruppe

Kurset er for dig, der er engelsklærer i grundskolen.

Undervisningen

Kurset vil være en vekselvirkning mellem korte oplæg og øvelser, som du kan tage med ud i din egen undervisning. Desuden vil du få mulighed for at etablere et fagligt netværk med fagfæller fra andre skoler.

Opdateret den 2026-05-06 10:00:48
Job fra lærerjob.dk