Tilmeld dig
13. jan
2027

Fagligt løft for børnehaveklasseledere

Kompetencefonden støtter kurser, som lever op til tre kriterier. Men for at gøre det lettere for dig, der skal finde et kursus, har Professionshøjskolerne og CFU’erne udviklet en række kurser, som lever op til kompetencefondens formål. Disse kurser er på den såkaldte "positivliste".

Læs mere her
ℹ️ Bemærk: Tilsagn om støtte er ikke det samme som en tilmelding. Husk at tilmelde dig kurset inde hos udbyderen

Professionshøjskolen Absalon

Hvornår
13. jan 2027
Tilmeldingsfrist
2. dec 2026
Hvor
4000 Roskilde, Campus Roskilde
Kontakt
Henriette Mortensen
hmo@pha.dk
+4572481252
Pris
10.669 kr. + moms
Få ny viden om og konkret inspiration til lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen. På kurset får du mulighed for at planlægge og afprøve aktiviteter, der kan bruges direkte i undervisningen, og metoder til at arbejde videre med at udvikle gode og trygge læringsmiljøer ved skolestart.

Fagligt udbytte

Den legende tilgang til børns læring er helt central i børnehaveklassen, for at alle børn trives og støttes i overgangen mellem dagtilbud og skole. 

  • På dette kursus får du viden og inspiration til konkrete lege- og læringsaktiviteter i børnehaveklassen, med udgangspunkt i børnehaveklassens seks kompetenceområder: sprog, matematisk opmærksomhed, kreative og musiske udtryksformer, krop og bevægelse samt engagement og fællesskab 

Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

Fagligt indhold 

På kurset får du blandt andet viden om

  • Aktiviteter i klassen der giver deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Klasseledelse, differentiering og variation i undervisningen
  • En legende tilgang til at sætte fokus på børnehaveklassens kompetencemål
  • Børns læring og udvikling af sprog omkring skolestart

Målgruppe

Kurset er for dig, der arbejder som børnehaveklasseleder. 

Undervisning

Underviserne vil gennem korte oplæg og øvelser sætte fokus på aktiviteter og forløb, der kan bruges direkte i børnehaveklassen. Du får løbende mulighed for at erfaringsudveksle og sparre omkring konkrete problemstillinger.

Opdateret den 2026-05-06 10:02:27
Job fra lærerjob.dk