

Fagligt udbytte
Faget 'Strategisk uddannelsesledelse' henvender sig til ledere i uddannelsesverdenen, der har brug for at kunne navigere i en tid, hvor uddannelse på alle niveauer og i alle udformninger i den grad er under forandring.
Vi stiller skarpt på deltagernes aktuelle ledelsesrum i relation til den samfundsmæssige, politiske, organisatoriske og professionelle omverden. Deltagerne lærer at analysere og diskutere handlemuligheder for strategisk uddannelsesledelse samt at formidle indsigter, resultater og løsningsmodeller.
Du bliver præsenteret for national og international forskning om styringsparadigmer, nye digitale teknologier, politiske og fagprofessionelle strømninger samt organiseringsformer inden for uddannelsesområdet, og du bliver introduceret til videnskabsteori og metode med henblik på at kunne analysere problemstillinger fra egen ledelsespraksis på et videnskabeligt grundlag.
Faget udgør modul 1 på DPU's Master i uddannelsesledelse - tag det som et selvstændigt forløb eller som en del af masteruddannelsen.
Målgruppe og adgangskrav
For at blive optaget på valgfaget skal du opfylde adgangskravene til DPU’s Master i uddannelsesledelse. Du skal have en relevant uddannelse på professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatniveau og mindst tre års relevant erhvervserfaring.
Undervisningsform
Master i uddannelsesledelse tager afsæt i en erfaringsbaseret undervisningsform med fokus på, at deltagerne skal kunne anvende tilegnet viden, færdigheder og kompetencer i deres egen ledelsespraksis. Studerende forventes at arbejde selvstændigt, i grupper og involvere sig aktivt i undervisningen, fx gennem casepræsentationer og mundtlige oplæg.
Læs mere om faget
Læs mere og se video om faget her
Støttemuligheder
Praktiske oplysninger
|
Udbyder |
DPU, Aarhus Universitet
|
|
ECTS |
15 ECTS
|
|
Undervisningsniveau |
Masteruddannelse
|
|
Varighed |
9 undervisningsdage fordelt over 4 uger. De første to dage afholdes som et internat med overnatning fra den 8. til den 9. september 2026. |
|
Undervisningssprog |
Dansk
|
|
Start |
8. september 2026 |
|
Ansøgningsfrist |
2. maj 2026
|
|
Undervisningssted |
DPU, Aarhus Universitet
|
|
Kontakt |
Efter- og Videreuddannelse, Arts Telefon: 87 16 10 97 E-mail: evu.arts@au.dk
|
|
Pris |
34.250 kr. + overnatning og forplejning i forbindelse med internat
|
|
Optagelse |
Ansøg om optagelse på DPU´s hjemmeside https://dpu.au.dk/masteruddannelser/optagelse
|